Efter Gentoftesejr i 2. og 3. opgør og Middelfartsejr i 1. opgør, skal de to mandskaber fra Volleyligaens top krydse klinger igen torsdag d. 4. april kl. 20.00 i Lillebæltshallen.Mere end 300 tilskuere tog turen til Lillebæltshallen til det andet opgør sidste torsdag og skabte en fantastisk stemning om kampen. Middelfart er den by i kongeriget, der har den bedste opbakning til vores fantastiske sport – tænk blot et år tilbage, hvor vi fyldte hallen med næsten 1000 tilskuere til DM finalen.
Gentofte, som stiller med næsten hele det danske landshold, fører inden torsdagens opgør med 2-1. Middelfart var så uheldige, at anfører Nikolaj Hjorth blev ankelskadet i det andet opgørs 2. sæt. Dette er et stort handicap for MVK, og de tætte cifre i de indbyrdes opgør viser, at holdet godt kunne bruge en frisk Nikolaj igen. Vi håber, han bliver klar til torsdagens 4. semifinale, så MVK kan trække sig sejrrigt ud af kampene.