Herre Elite vandt sølv ved sidste weekend Final4 stævne i Aarhus. Et 2-3 nederlag var de kolde facts, da pokalfinalen mod Gentofte var afviklet. Og 5. sæt endte med ærgerlige 14-16, så det kunne være gået i hvilken som helst retning. Middelfart var helt nede i sækken med 0-2, men fik rejst sig i 3. sæt, som blev hevet hjem med 26-24. I 5. sæt havde MVK en føring på 12-10, og her begyndte man at tro på, at det kunne lykkes at generobre pokaltitlen. Gentofte steppe op og fik kørt sættet hjem til deres fordel. Årets pokalfighter blev Middelfarts Nicholas Mickelberry. Tillykke til både Nicholas og holdet og tak for en helt forrygende spændende weekend.