Med sejren lørdag aften mod Randers på 3-0 (25-22, 26-24, 25-23) tog Middelfarts elitehold et godt skridt mod en af de 6 slutspilspladser, da holdet rykkede fra 7. til 5. pladsen i ligaen. Med en sejr over ASV Aarhus i Lillebæltshallen på tirsdag d. 26. janaur kl. 19.00 kan holdet rykke endnu tættere på en konsolidering af slutspilspladsen, da en sejr vil rykke holdet yderligere op i tabellen til en 4. plads.
Thomas Kröger har alle mand fit for fight og med fremgang både resultatmæssigt og spillemæssigt i de sidste par kampe, ser det rigtig godt ud i forhold til at nå et af årets mål, nemlig pladsen i slutspillet.
ASV Aarhus har lige så meget at spille for som Middelfart, da de med nederlag til til Marienlyst og Middelfarts sejr over Randers rykkede ned på den knap så interessante 7. plads. ASV skal bruge en sejr for at nå ind i slutspillet. Så der er lagt op til at brag af en kamp tirsdag aften.