I samarbejde med Danmarks Idrætsforbund tilbyder Middelfart Volleyballklub gratis træning frem til nytår 2020 for børn mellem 8 og 14 år. Bare mød op til træning tirsdag eller torsdag kl. 16.30-18.00. Så tager vi den derfra.
Spinning Event 2020
Lørdag d. 29. august var det fra morgenstunden nogle lidt nervøse arrangører, der tjekkede vejrudsigter og kiggede mod himlen: Ville det holde tørvejr? Og det gjorde det, så 12 glade og friske MVKer, supportere og sponsorer kunne gennemføre den 2 timer lange event foran Kvickly til stor glæde og undren for de forbipasserende. Tusind tak til alle der fulgte og bar – uden Jer – ingen event. Tak til vores sponsorer Bennike El., Our House Your Home, Spenco, Spar Nord, Kvickly og Kolster AS for støtten.
Ligaholdet er næsten på plads
Nye og kendte ansigter på vej til Ligaholdet 2020/21
Herre Liga-holdet er ved at finde sit udseende til den kommende sæson. Der er i skrivende stund annonceret følgende tiltag fra sportschef Jacob Pedersen:
Headcoach bliver den ambitiøse canadier Mike Bossence. Mike kender Skandinavien og kulturen her og stod i sidste sæson som cheftræner i svenske Vingågers fra den bedste svenske Liga.
Mike bliver assisteret af hjemvendte Martin Stenderup, som bla. har dansk mester på sit træner-CV. Martin har tidligere spillet i MVK, Canada og Holland samt været træner for Gentofte Volley.
Også hjemvendt er Nikolaj Hjorth efter en enkelt sæson hos den schweiziske topklub Amriswil. Nikolaj Hjorth anses som en væsentlig brik i opgaven mod at lave et hold, som kan begå sig i toppen af Ligaen.
Ligaens mest rutineret spiller fortsætter i Middelfart. En ræv på banen – og holdets mand udenfor banen! Ja sådan kender vi Jacob Winther!
På centerpladsen kommer der tilgang af 25-årige Shayne Beamer fra Californien, USA.
“Som type er han meget energisk og virkelig en vindertype Det er superdejligt at få sådan en spillertype med på holdet,” udtaler Jacob Pedersen.
De 200 lange Shayne-cm tiltræder truppen i september.
Canadiske Irvan Brar bliver ny mand på kanten. Leon Vester vil kæmpe for en plads på den anden kant. Unge Anders Hauge trækker gennemsnitsalderen ned ift. Leon.
Nikolai Haun tager dig som så mange gange tidligere af hævepladsen.
Søren Reimann og Oliver Tranberg kommer til at kæmpe om en af centerpladserne.
På liberopladsen er det litauiske Minda Navickas , der skal rydde op, og som kant-diagonal har vi canadiske George Thompson.
Ny træner til Liga-holdet
Det bliver den 30-årige canadier Mike Bossence, der kommer til at lede klubbens Ligahold i kommende sæson, 2020-21.
Mike Bossence kommer med et pænt CV og har store ambitioner om at viderudvikle sig som en dygtig træner. Mike kender Skandinavien og kulturen her, og stod i sidste sæson som cheftræner i svenske Vingågers fra den bedste svenske Liga.
“Dette var meget lig den træner-profil som vi var på udkig efter. En yngre træner som er mobil, med store ambitioner, og som virkelig brænder efter at lave det gode trænings-miljø. Men samtidig også et godt kendskab til Skandinavien, så det ikke bliver et kulturchok at være her. Desuden har vi en god erfaring med canadiske spillere, som tit har været et godt match for klubben, så vi føler der er mange ting som passer sammen. Det har været utrolig vigtigt for os, at kunne løfte Liga holdet på ny, efter skuffelsen sidste år. Her betød sygdomsforløb et træner-afbud lige i starten af sæsonen, som virkelig var en skuffelse for os. Nu føler vi tryghed igen med denne aftale, og ser frem til Liga-sæsonen” slutter Sportschef Jacob E. Petersen.
Beretning for Middelfart volleyball klub 2019/20
Klubben har gennemgået et meget anderledes år. Først og fremmest har COVID-19 også sat sine spor, da træning og kampe har været aflyst siden marts måned. Klubbens generalforsamling har også måtte udsættes og flere af arrangementerne som skal give indtægter er blevet rykket til senere i 2020 eller aflyst.
Vi kan dog også kigge tilbage på et Volley-ball år, som viste et stabilt medlemstal, en række nye tiltag blev igangsat og bestyrelsen har fortsat haft fokus på en sund økonomi i klubben – en økonomi som dog udfordres af COVID-19 fremadrettet.
Klubben har underskrevet aftale med Middelfart kommune som et partnerskab om fremme af Volleyball i folkeskolernes ældste klasser, herunder med fokus på Vestre skole og Lillebæltsskolen i første fase. I aftalen er det også fastslået at klubben sammen med samarbejdspartnere afholder beachvolley-stævne i 2021.
På børne- og ungdomssiden har der været gennemført træning, stævner og lignende. Her har flere forældre taget et flot ansvar – en stor tak fra bestyrelsens side!
Blandt andre nye tiltag er der taget initiativ fra medlemmerne til at motionsvolley dyster mod Strib motionsvolley. Vi kalder det en uofficiel kommunedyst, hvor vinderen modtager en vandrepokal. I første dyst endte Middelfart som vinderne og hjemtog pokalen – men vigtigst var hele engagementet og fællesskabet blandt spillere og medlemmerne. I øvrigt blev kampen live-streamet.
På
herresiden har eliteholdet været igennem en sæsonopstart som ikke lignede
tidligere opstarter. Træneren som klubben havde aftale med, dukkede aldrig op.
I stedet trådte Jacob Petersen til som både træner og sportschef. Jacob har en
god ballast i erfaring og kendskab, således at holdet kom godt igennem
opstarten.
I løbet af sæsonen nåede holdet mange flotte sejre, men blev desværre stoppet
af Gentoftes 2. hold i pokalen og Hvidovre blev stoppestedet i slutspillet –
efter en tæt dyst i hver af kampene. Desværre gik et forstærket Hvidovre videre
med 3-2 samlet i kampe.
Herefter satte COVID-19 en stopper for ligaen.
Årets spinningevent blev igen afholdt – denne gang på Nytorv foran cafe Mautitz og rådhuset. En placering som giver mere synlighed og mere stemning. Vi forventer gentagelse i 2020 – også gerne med mulighed for at kvindeholdet kan ”spinne” penge hjem til holdet.
Sponsornetværket har afholdt en række møder i løbet af sæsonen, for at danne netværk mellem vores lokale sponsorer og tætne kontakten til klubben. Vi ser at potentialet kan være endnu større end i dag, således endnu flere kommer ombord i fremtiden.
På damesiden har 2. divisionsholdet gjort et fornemt arbejde. Deres spil og resultater har resulteret i status som 1. divisionshold når den nye sæson starter op.
I Bestyrelsen er vi meget indstillet på at fremme både herre- og damesiden. Men også på talentarbejdet med vores unge mennesker – deraf også kommuneaftalen med Middelfart kommune.
Omtalemæssigt har vi også forsøgt at lave lidt anderledes tiltag. Således havde klubben en klumme i melfarposten om lokale fællesskaber. Vi har også været meget på facebook i forbindelse med kampe, podcasts og lignende.
En stor tak
skal lyde til alle vores frivillige som stiller op ved træning, kampe, stævner
og arrangementer. Klubben ville slet ikke være det samme uden jer!
En stor tak til sponsorerne som bestemt gør, at klubben har mulighed for at
være synlig i Volley-Danmark.
En stor tak skal også lyde personligt fra mig til hele bestyrelsen for arbejdet
igennem 2019-20.
- « Previous Page
- 1
- …
- 9
- 10
- 11
- 12
- 13
- …
- 18
- Next Page »