Det blev ikke til en finaleplads for MVKs eliteherrer, da de deltog i pokalturneringens Final4, men et 1-3 nederlag til én af favoritterne, Gentofte, var absolut godkendt. Middelfart spillede flot volleyball i 1. sæt, som også blev vundet sikkert. Desværre holdt niveauet ikke resten af kampen, selv om spillerne kæmpede herodisk, og da den sidste bold var spillet, stod Gentofte som vinderne. Marienlyst vandt den efterfølgende finale.
Nu går spillerne på en velfortjent juleferie og begynder opladningen til et meget spændende forår, hvor det hele ser ud til at blive meget tæt.