Sæsonens første hjemmekamp for Ligaholdet indledes med en showkamp ved klubbens KIDs-spillere, som vil vise, hvordan volley spilles i børnehøjde. 220 af byens 5.-6. klasser er direkte inviteret til at komme og se kampen, og alle andre er naturligvis og velkomne. KIDs-kampen spilles kl. 14.00.
HerreLiga tager imod Hvidovre, som de havde mange jævnbyrdige opgør imod sidste sæson, kl. 15.15. Hvidovres trup er blevet meget stor i år, mens MVKs på mystisk vis er skrumpet hen over sommeren. Der er heldigvis en god stamme tilbage fra sidste sæson, og cheftræner, Matteo Pazienza, kæmper for at finde den rette opstilling og taktik. I onsdags var holdet i Nordenskov og førte med 2-0, hvorefter pointhøsten totalt stoppede, og vores herrer tabte desværre 3-2.
Vi håber og tror, som altid, på god opbakning til holdet.