I volley ligaen er vi nu nået frem til det tidspunkt af sæsonen, hvor holdene, der skal afgøre medaljefordelingen, findes efter semifinalespillet i de to puljer.
Vinderen i finalekampene skal have overrakt guldmedaljer, mesterskabsplaketter og DM pokalen.
Middelfarts Liga Hold har haft en forrygende sæson. Af 14 spillede kampe i Grundspillet er de 13 vundet, og holdet slutter på en suveræn 1. plads.
Middelfart skal i sine semifinale opgør møde Hvidovre VK, og det hold, der først vinder 3 ud af 5 kampe, er finaleklar. Taberen skal spille om bronzemedaljer.
MEN en ting er spillet og styrken i Grundspillet. Noget helt andet er hvor godt holdet spiller, nu hvor det hele gælder. Det er nu holdet skal vise sine kvaliteter, hvis holdet skal vinde guld. Der skal være topniveau i hver eneste af de kommende kampe. Holdet har mange profiler, der alle skal være på toppen og vise formatet.
I trænerstaben er der en tro på, at holdet kan fortsætte det gode spil, som det har vist især i de seneste kampe. Spillerne tror også på noget stort i denne sæson, så selvtilliden fejler altså ikke noget. Nu skal det så vise sig, om det gode spil kan fortsætte og bære holdet frem til en af podiepladserne.
Nu og her drejer det sig om at besejre Hvidovre VK og først vinde 3 kampe. Hvidovre startede sæsonen i flot stil; men dalede derefter i niveau; men i de seneste kampe har holdet igen vist stor styrke, så vest fynboerne har absolut vanskelige kampe i sigte.
Alle hos Middelfart skal spille op til deres bedste, og samtidig have maximal støtte i ryggen fra et stort hjemmepublikum. Vi håber og tror på holdet på egen bane.
Kampen i aften i Lillebæltshallernes Volley Arena er nr. 2 i rækken af semifinaleopgør. Den første blev spillet i lørdags i Hvidovre.
Programmet for de op til 5 semifinaleopgør ser således ud:
Lørdag den 14. marts kl. 16.00 i Hvidovre.
Torsdag den 19. marts kl. 19.30 i Lillebæltshallerne.
Søndag den 22. marts kl. 20.30 i i Lillebæltshallerne.
Torsdag den 26. marts kl. 18.30 i Hvidovre.
Lørdag den 28. marts kl. 19.30 i Lillebæltshallerne
Altså! Vi ses torsdag den 19. marts kl. 19.30 i Lillebæltshallernes Volley Arena til semifinaleopgør nr. 2.