Lørdag aften d. 5. november spillede MVKs Herre Elite mod ASV Århus og tabte med 1-3.
Inden kampen afholdt klubben en mindestund for klubbens afdøde formand, Alex Petersen. Klubbens fane blev båret ind på banen på smukkeste vis af MVKs sportschef og Alex’ søn, Jacob Petersen. Da mindetalen var blevet afholdt, hilste Jacob med fanen, mens alle de fremmødte gav Alex et bragende bifald med på den sidste rejse i det, han selv kaldte for Danmarks Flotteste Volleyarena.
Tak til de mange fremmødte, som viste Alex Petersen den sidste ære.