Der begynder at tegne sig nogle gode konturer af LIGA-holdet til den kommende sæson. Der er både kendte og nye ansigter imellem. Et par “gamle” kendinge er hæver og humørmageren Anders Als og libero Frederik Kreuzfeldt. For dem, der fulgte holdet i sidste sæson er Jeppe Tryggedsson og Mike Linde kendte ansigter. Det unge talent, Frederik Reilev, som er MVKs “egenproduktion” er klar til at træde ind på holdet. Landsholdsspilleren Sigurd Varming har valgt at skifte fra Marienlyst til MVK for at være en del af det gode og spændende træningsmiljø. Flere navne er på vej. Det tyder på, at den nye træner, Fatmir Perez , får et slagkraftigt og stærkt mandskab at arbejde med
Tak til Jeppe og Nikolaj
Efter aftjent “værnepligt” hos MVK skal Jeppe Back Nielsen og Nikolaj Hjorth videre i deres liv og stopper karrieren i klubben. Jeppe skal fokusere på studier og privatlivet, og Nikolaj Hjorth fortsætter karrieren hos den Schweiziske topklub, Amriswil, som blev nr. 2 i Ligaen og nåede semifinalen i CEV. Alle i klubben er fuldtidsprofesionelle med stort set up, og de trænes af den tidligere OL-guldvinder fra 1992, Marko Klok.
Det er dejligt, at MVK at klubben kan udvikle så gode spillere! Vi takker både Jeppe og Nikolaj for Jeres store indsats i klubben i de forgangne år og ønsker Jer god vind med de fremtidige projekter. I vil blive savnet.
Ny formand for Middelfart Volleyballklub
Torsdag d. 20. juni afholdt Middelfart Volleyballklub ekstraordinær generalforsamling, da bestyrelsen ikke blev fuldtallig ved den ordinære generalforsamling i marts måned. Der skulle findes en ny formand, en kasserer samt et ekstra medlem til bestyrelsen.
Ny formand bliver Mikkel Dragmose-Hansen, som er flittig tilskuer til liga-kampene i hallen. Mikkel har gennem flere år støttet op som byrådsmedlem, når der var frivillige arrangementer i klubben, fx den årlige spinning event i september. Vi ser frem til at få glæde af Mikkels mangeårige organisationstalent ved fremtidige møder i klubbens bestyrelse.
Som kasserer blev Ann-Sofie Jørgensen valgt.
Det ekstra medlem blev Casper Albertsen
Bestyrelsen for den kommende sæson ser således ud efter konstitueringen:
Formand: Mikkel Dragmose
Næstformand: Jacob Enemark Petersen
Kasserer: Ann-Sofie Jørgensen
Menigt medlem, web-master: Leo Vang
Menigt medlem: Casper Albertsen
Menigt medlem: Gert Frost
Efter valget udtalte Mikkel Dragmose- Hansen direkte adspurgt, hvorfor han valgte at gå ind i bestyrelsesarbejdet i MVK:
“Middelfart volleyball er en velfungerende klub med masser af frivillige mennesker, som gør en stor indsats. Det er en ambitiøs klub og bestyrelse, som jeg glæder mig til at understøtte. Uanset om det er breddeidrætten eller elitedelen af klubben, så gør klubben en stor forskel for mange mennesker.”
Herre elite slutter på 4. pladsen
Marienlyst blev en for stor mundfuld for herre elite i bronzeserien, da de vandt begge de 2 første kampe med 3-1.
På trods af god opbakning og god stemning i hallen ved den sidste bronzematch, lykkedes det desværre ikke for de brave MVK-spillere at vinde kampen om Fyn. Hertil var Marienlyst for stærke, og det viste sig, at en ankelskade til anfører Nikolaj Hjorth gjorde ham ukampdygtig, og det var for stort et tab for holdet, som nu går på ferie med en trods alt godkendt sæson. Vi vender tilbage igen til august september med nyt om den kommende sæsons hold.
Dm bronzekamp
Det bliver Det fynske Derby, når herre elite skal kæmpe om bronzemedaljer i årets turnering. [Read more…]
- « Previous Page
- 1
- …
- 13
- 14
- 15
- 16
- 17
- …
- 34
- Next Page »