Årets opvarmningsstævne for eliten får deltagelse af Marienlyst, ASV Aarhus og Middelfart VK.
Kidsstævne for skolerne
Middelfart volleyball klub og Dansk Volleyball forbund arrangerede tirsdag den 6.9 et kidsvolleystævne hvor 230 børn fra Østre Skole, Vestre Skole og Lillebæltsskolen satte sig stævne på græsplænen foran lillebæltshallerne.
Børnene var super dygtige og de fik god opbakning af deres engagerede lærere, der havde stor andel i at børnene fik en god dag.
Randi Fechtenburg fra DVBF var en super god stævneleder og fik sammen med MVK givet børnene en god volleyoplevelse.
Der blev svedt for den gode sag
Elitespillere, sponsorer, ledere og andre venner af klubben hjalp til, da MVK for 5 år i træk afholdt spinningevent, hvor der bliver kørt et par timer, og venlige sponsorer betaler et beløb for, at cyklen bliver holdt i gang. Speaker ved elitekampene, Leo Vang, styrede slagets gang. Der var en dejlig stemning på Kvickly Torvet, hvor også de danske ølentusiaster afholdt ølsmagning.
Vi vil gerne rette en tak til alle de sponsorer, der gjorde det muligt at afvikle eventet:
Estate, Middelfart Handel, Sportmaster, Kvickly Middelfart, Trefor, Lillebælt Sport og kultur, Spenco.dk, Middelfart-massage.dk, Leo Vang Musik, Spar Nord, Melfar Posten, Dan-bunkering, Middelfart Kommune.
Vi ses igen om et år på det ny Nytorv, og indtil da, ses vi jo i Lillebæltshallen ifm. kampe og træning.
Talentmasse hos HU 14
8 friske HU 14 spillere dukkede op til årets første træning, hvilket glædede træner Per Andersen. HU 14 er leverandør til det fremtidige herreelitehold, og allerede nu har spillerne vist, at de kan og vil vinde. De snuppede et par medaljer i den forgangne sæson, og drengenes indstilling ved denne første træning viste også, at det med metal vil de gerne have endnu mere af. Det allervigtigste for drengene er dog, at de har et rigtig godt sammenhold på holdet. Der er en glæde på banen, som smitter af på alle uden for banen. I sidste sæson kom der et par nye spillere ind på holdet, og det er noget drengene er gode til – altså det med at implementere andre på holdet. Så hvis du har lyst til at prøve kræfter med volleyball, trænes der hver tirsdag og torsdag.
Fuld fart på DU 16/18
Der bliver nok at se til for cheftræner for Dame DU16/18, Jacob Petersen, i denne sæson. Allerede ved årets første træning dukkede der 10 forventningsfulde spillere op. Der var masser af gamle kendinge, og det kunne ses på indsatsen. Da først der var snakket af om, hvordan sommerferien var gået osv., gik pigerne på banen, og der blev gået til stålet. Der blev svedt, kæmpet og grinet til den store guldmedalje. Pigerne træner hver tirsdag og torsdag. Selv om de er mange, er der stadig plads til flere på holdet.