• VI HAR ÅBNET OP FOR NYE SPONSORER! Skal dit logo på trøjen?
  • Kontingent og indmeldelse
  • Klubtøj
  • Samarbejdspartnere
    • Netværk
  • Træningstider
  • Om MVK
    • Bestyrelsen
      • Organisationsdiagram
    • Værdigrundlag
    • Vedtægter
    • MVKs Venner
    • Klubbens historie
      • Tidslinje
      • Ligahold gennem tiderne
      • Landsholdsspillere gennem tiden
      • Ungdomsmesterskaber gennem tiderne
  • Kontakt

Middelfart Volleyball Klub

I luften siden 1964

  • Elite
    • Liga nyheder
    • Proportioner
  • Ungdom
    • Piger/Damer
      • KIDS 6-12 år
      • DU15: årgang 2009+2010
      • DU17: årgang 2007+2008
    • Drenge/Herrer
      • KIDS 6-12 år
      • HU15: årgang 2008-2009
      • HU17: årgang 2006-2007
    • Ungdomspolitik
  • Senior
    • Dame 1 og dame 2
    • Herre 2
    • Mix-hold Motionshold
    • Proportioner
  • Kommende elitekampe
  • Aktivitetskalender
You are here: Home / Category #1 / Middelfart VK er klar til Final4

Middelfart VK er klar til Final4

26/11/2017 By Leo

Hvid FInal 4 logo

3-2 over Hvidovre VK og kufferten kan pakkes til d. 15.-16. december

Pokal ¼-finalen mod Hvidovre VK. er én af de kampe, spillere og de 118 tilskuere vil tænke tilbage på med et smil, for opturene var betydeligt længere end nedturene.

Fra kampens start viste MVK, at de var klar til kamp – både at gå efter sejren og komme med til finalestævnet i Frederiksberghallen i december, men også at få vasket nederlaget for 14. dage siden mod netop Hvidovre af sig. Motivationen lyste ud af spillerne, og det var et fokuseret hold, træner Federico Fagiani sendte på banen. Hvidovre nåede nærmest ikke at opfatte, at kampen var i gang, før Middelfart, anført af en storspillende Jacob Brinck, havde vundet 1. sæt med hele 25-18.

I 2. sæt fortsatte Middelfart de gode takter. Servepresset, som var et af de steder, der skulle forbedres ift. den seneste kamp mod Hvidovre, var højt, og det gav gode muligheder for at skabe gode point. Jeppe Back Nielsen viste tydeligt, at han endelig var blevet sin skade 100% kvit. Hans server skabte store kvaler for modstanderne, og med sine 203 cm var han på godt gammeldags jysk rigtig træls at smashe på, fordi han plukkede boldene i sine blokader. Nikolaj Hjorth ville i 2. sæt også for alvor med ind i kampen om pointene og scorer 5 point i dette sæt.

At træerne ikke vokser ind i himlen fik vi at se i 3. sæt, hvor der begyndte at snige sig nogle personlige fejl ind i spillet bla. pga. et lidt for lavt energiniveau, mens Hvidovres to tidligere Gentofte-spillere, Casper Munk og Aske Mørkeberg, begyndte at tage for sig af den tidlige eftermiddagsmenu i Lillebæltshallen og alene stod for 9 point af Hvidovres 25 i dette sæt, som MVK tabte med 22-25.

På trods af det tabte 3. sæt rejser holdet sig igen, og Federico Fagiani bruger holdet klogt, bla. skifter han mellem holdets to hævere, Mads Qvist og Anders Als, der begge leverer gode præstationer på skift. Middelfart har matchbolde men laver slagfejl, der gør, at Hvidovre ender med at vinde sættet 28-26. Så nu ventede det ulidelige 5. sæt, hvor alt som bekendt kan ske.

Middelfart kommer rigtig skidt fra start i 5. sæt og er ret hurtigt bagud med 0-5. På det tidspunkt er det svært at bevare optimismen, for holdet er oprigtigt i krise. Fagiani har ikke opgivet at vinde kampen og beder holdet om at blive ved med at prøve, og som med et trylleslag vender kampen 180 grader eller måske er det 540 grader, for man bliver som tilskuer næsten helt rundtosset. Middelfart får igen styr på serverne, og de gode server er kraftigt medvirkende til, at holdet kommer tilbage og fører ved sidebyttet med 8-7. Jeppe Back byder ind med et servees, mens Hunt, Hjorth og ikke mindst Jacob Brinck atter melder sig ind i kampen. Middelfart snupper sættet og dermed kampen ved den første mulighed ved 14-9 og vinder kampen 3-2. Sikken et comeback, og et af årets store mål for herre elite er nået. Nu venter vi spændt på, hvem holdet skal møde i semifinalen ved Final4 d. 15. december. Gentofte, Ishøj og Marienlyst er de 3 øvrige deltagere

Jacob Brinck blev topscorer med 20 point efterfulgt af Nikolaj Hjorth med 18 point.

MVK møder d. 2. december topholdet Gentofte på udebane i Volleyligaen og spiller næste hjemmekamp d. 9. december kl. 14.30 mod VK Vestsjælland som sidste optakt til Final4.

Filed Under: Category #1, Featured, Forside, Kampnyheder, Liga

Liga Nyheder

Semifinaler mod Marienlyst

Der venter fynske lokalopgør i semifinalerunden i DM slutspillet Middelfart vs. Marienlyst. De to navne m’er af tætte kampe og volleyball på topniveau. At Marienlyst er den ene deltager i […]

Spot On

KOM HELT TÆT PÅ

Hovedsponsorer

sparnord-middelfart-300x110sparnord-middelfart-300x110kvickly-300x110  sparnord-middelfart-300x110          Midspar_logo.jpg-300x82

Copyright © 2023 · Middelfart Volley Klub · Log in