2 damekampe, portvinsmagning og herre-elitekamp på én og samme dag. Og det hele sker lørdag d. 10. december i Lillebæltshallen. Dameholdet spiller 2 kampe: kl. 10.30 mod Nordenskov UIF og efter en lille hvilepause tager de imod Ubberud IF kl. 14.45. Når pulsen har lagt sig efter den kamp, er der portvinsmagning samt spisning for de, der har tilmeldt sig dette arrangement, inden herre elite kl. 19.15 spiller den sidste kamp under coach Thomas Krögers ledelse. Ishøj står på den anden side af nettet, og MVK higer efter revance for nederlaget for 2 uger siden i pokal 1/4-finalen. Så der er masser af gode grunde til at møde op i hallen lørdag: 3 spændende kampe og afsked med Tom, som jo drager til Australien for at blive landstræner.