• VI HAR ÅBNET OP FOR NYE SPONSORER! Skal dit logo på trøjen?
  • Kontingent og indmeldelse
  • Klubtøj
  • Samarbejdspartnere
    • Netværk
  • Træningstider
  • Om MVK
    • Bestyrelsen
      • Organisationsdiagram
    • Værdigrundlag
    • Vedtægter
    • MVKs Venner
    • Klubbens historie
      • Tidslinje
      • Ligahold gennem tiderne
      • Landsholdsspillere gennem tiden
      • Ungdomsmesterskaber gennem tiderne
  • Kontakt

Middelfart Volleyball Klub

I luften siden 1964

  • Elite
    • Liga nyheder
    • Proportioner
  • Ungdom
    • Piger/Damer
      • KIDS 6-12 år
      • DU15: årgang 2008+2009
      • DU17: årgang 2006+2007
    • Drenge/Herrer
      • KIDS 6-12 år
      • HU15: årgang 2008-2009
      • HU17: årgang 2006-2007
    • Ungdomspolitik
  • Senior
    • Dame 1 og dame 2
    • Herre 2
    • Mix-hold Motionshold
    • Proportioner
  • Kommende elitekampe
  • Aktivitetskalender

Semifinaler mod Marienlyst

19/03/2023 By Leo

Der venter fynske lokalopgør i semifinalerunden i DM slutspillet

Middelfart vs. Marienlyst. De to navne m’er af tætte kampe og volleyball på topniveau. At Marienlyst er den ene deltager i årets semifinale, er ikke nogen overraskelse. Odenseanerne satte sig ret tidligt i sæsonen på duksepladsen i Volleyligaen. Tætte og overraskende resultater i sæsonens løb, gjorde dog, at de af og til måtte overlade pladsen til de nærmeste forfølgere, men en meget stabil periode, der bl.a. resulterede i et pokalmesterskab, har vist Marienlyst som storfavorit til DM guldet.
Middelfart har ikke spillet stabilt i denne sæson. Det kan der være mange årsager til, men hen mod slutningen af sæsonen har holdet bl.a. vundet 6 kampe i træk på hjemmebanen i Lillebæltshallen. Kvartfinaleserien mod Gentofte har vist en stigende formkurve hos de blå fra bæltbyen, og kan de fortsat bygge på, kan Cal Wohlfords drenge godt gå hen og overraske positivt. Meget skal flaske sig, men der er en tro på det hos spillerne efter et par flotte kampe, hvor Gentofte til sidst måtte bøje sig for den vestfynske overmagt.

Da Marienlyst blev bedre placeret end Middelfart i grundspillet, har de retten til flest hjemmekampe i semifinaleserien, som spilles bedst-af-fem, dvs. det hold, der først vinder 3 kampe, ender i finalen, og det andet hold skal møde taberen af den parallelle serie mellem Nordenskov og Ikast, hvor der er bronze på højkant.

Middelfarts kampprogram ser således ud:
1. kamp: søndag den. 26/3 kl. 17.00 i Klostermarkshallen.
2. kamp onsdag den 29/3 kl. 20.30 i Lillebæltshallen.
3. kamp lørdag den 1/4 kl. 15.00 i Klostermarkshallen. 
Evt. 4. kamp tirsdag den 4/4 kl. 19.30 i Lillebæltshallen.
Evt. 5. kamp skærtorsdag 6/4 kl. 15.00 i Klostermarkshallen.

Filed Under: Category #1, December, Featured, Klubnyheder, Liga

Pokalmestre og DM bronze

22/04/2021 By Leo

Sæsonen 2020/21 har været meget speciel for MVKs elite herre. På trods af Covid-19 og alle de udfordringer, det har givet ift. om vi måtte spille eller ikke spille, og da vi fik den glade besked om, at vi gerne måtte spille, så var der selvfølgelig masser af restriktioner ift. antallet at tilskuere i efteråret, og siden jul har vi ikke haft tilskuere i hallen.
Men, men, men … En titel og en medalje. Det må siges at være godkendt. Man kneb sig selv i armen, da holdet nærmest gennembankede ligaens suveræne tophold, Gentofte, i pokalfinalen i starten af 2021.
Herefter fortsatte ligaens slutspil, og drømmene var da kommet om mere ædelt metal. Så kom der skader til: Ligaen bedste modtager/libero, Mindaugas Navickas, blev skadet dagen inden den anden semifinalekamp mod Marienlyst, hvorfor kun 15-årige Jonas Petersen fik det fulde ansvar på liberopladsen. Jonas gjorde det godt, men man fornemmede usikkerheden i bestemte spilsituationer mellem ham og holdet. I slutningen af den samme kamp blev ligaens bedste spiller, Irvan Brar, skadet i højre lår. Han var ikke med i den 3. semifinalekamp og på trods af det, bød holdet Marienlyst op til dans i en tæt fight, som MVK tabte. Irvan var med i den 4. kamp, men spillede kun for halv kraft. Tabet af de to samt Oliver Tranberg på centerpladsen (han blev i løbet af sæsonen restaurantejer) var mere end holdet kunne klare, og Marienlyst vandt semifinaleserien helt fortjent med 3-1.
Irvan var klar til den første bronzekamp mod Hvidovre, og sammen med resten af holdet stod de stærkt. Lige meget, hvad Hvidovre kom med, havde MVK et modtræk – selv da det så sortest ud i begge kampe, og Hvidovre førte stort. Det endte med en 2-0 sejr samlet og dermed medaljer.
Summa summarum: Pokalmestre, en andenplads i grundspillet og en bronzemedalje. Det vil MVK glæde sig over, nu hvor elitesæsonen 2020/21 lukkes ned. Ungdom kommer til at træne nogen tid endnu, fordi indendørs træning atter er tilladt.
Foran os venter der et kæmpe arrangement, som kommer til at sætte Middelfart by og MVK på landkortet. Det kommer der mere om inden længe.
Tak for denne sæson. Vi er i gang med at planlægge den næste sæson. Vi håber, den bliver endnu mere intens og sitrende end den nuværende.

Filed Under: Category #1, December, Featured, Forside, Klubnyheder, Liga

Pokalmestre 2021

28/02/2021 By Leo

Det smager fantastisk at udtale overskriften på dette indlæg.

Efter overbevisende spil vandt Middelfart med 3-0 over sæsonens mest suværene mandskab, storfavoritterne fra Gentofte. 25-18, 25-20, 26-24 fortæller sit tydelige sprog i en meget velspillet pokalfinale i Lillebæltshallen med 2 mandskaber, de begge gerne ville. Middelfart spillede deres bedste kamp i år, og Gentofte, som jo på et tidspunkt måtte tabe en kamp til et dansk mandskab, valgte – set fra MVK synspunkt – den helt rigtige dag til at dette kunne ske.

Der ligger heldigvis en del artikler om kampen på diverse medier, så dem linker vi til her:

Middelfart tog fusen på suveræne sjællændere og vandt pokalfinalen

https://www.facebook.com/danskvolley/

https://fyens.dk/artikel/middelfarts-ligahold-sl%C3%A5r-rivalerne-og-tager-pokaltrof%C3%A6et-med-hjem?fbclid=IwAR3t1eqsOi-j1Mk1M1zMfz1GgyLUOzm-hIG2joSLaG2bU7Or5fVvoBT4NcY

I artiklerne er det ikke nævnt, men årets pokalfigther stod der også MVK på, nemlig Irvan Brar – fuldt fortjent.

Filed Under: Category #1, December, Featured, Forside, Kampnyheder, Klubnyheder, Liga

Generalforsamling

17/06/2020 By Leo

Torsdag d. 18. juni kl. 19.00 på Kulturøen

Kære alle

Hermed indkaldelse til afholdelse af den udskudte generalforsamling til d. 18 juni kl. 19 på kulturøen


Dagsorden for generalforsamling 
1) Valg af dirigent og referent 
2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år 
3) Forelæggelse af årsrapport (inkl. revideret regnskab) for det forløbne år til godkendelse 
4) Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse 
5) Forelæggelse af kontingent for det kommende år 
6) Behandling af indkomne forslag 
Strategiudkast for klubben til drøftelse – sendes videre til den nye bestyrelse til bearbejdning.

7) Valg af formand for et år ad gangen 

På valg: Mikkel Dragmose-Hansen
Modtager genvalg

8) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer 
På valg:

Gert frost – modtager ikke genvalg
Ann-Sofie Jørgensen – modtager ikke genvalg

Casper Albertsen – modtager ikke genvalg

Bestyrelsen indstiller følgende opstillede:

Charlotte Skovby

Bjørn Mathiassen

?

9) Valg af to suppleanter til bestyrelsen 
 

10) Valg af revisor og revisorsuppleant 
 11) Eventuelt 

Med venlig hilsen
Mikkel Dragmose-Hansen

Formand MVK
tlf. 22 80 95 26

Filed Under: Category #1, December, Featured, Forside, Klubnyheder, Nyt fra bestyrelsen

Vedr. Corona-situationen og påvirkningen af klubben

14/05/2020 By Leo

Orientering fra bestyrelsen

Endelig ser det ud til, at der er lidt lys for enden af tunnelen! Danmark har Corona-epidemien under kontrol, og samfundet er således langsomt ved at åbne igen. Dette gælder heldigvis også for MVK. Bestyrelsen kan således opfordre til, at holdene kommer i gang igen – ved at gå udendørs og spille beachvolley. Dog husk at reglen om maksimalt 10 personer i forsamlinger, stadig gælder her. Vi opfordrer trænere/eller gerne spillere fra holdet til at aftale noget nærmere. Evt. mobilt beachvolley-net kan udlånes af bestyrelsen – kontakt Jacob.
Herefter er det planen, at der åbnes op for indendørs træning igen – hvis ellers regeringen plan stadig holder – og klubben planlægger derfor træning fra tirsdag den 9. juni igen og måneden ud! Information til de enkelte hold, vil komme fra holdets træner omkring træningstid mv. Også her vil der være nogle restriktioner, som er meget vigtige at efterkomme. Mere om dette, når klubben har modtaget yderligere information. 
Vi satser på at afholde generalforsamling engang i juni.

Mvh
MVK bestyrelsen

Filed Under: Category #1, December, Featured, Forside, Klubnyheder

  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 11
  • Next Page »

KOMMENDE AKTIVITETER

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt.

Liga Nyheder

Semifinaler mod Marienlyst

Der venter fynske lokalopgør i semifinalerunden i DM slutspillet Middelfart vs. Marienlyst. De to navne m’er af tætte kampe og volleyball på topniveau. At Marienlyst er den ene deltager i årets semifinale, er ikke nogen overraskelse. Odenseanerne satte sig ret tidligt i sæsonen på duksepladsen i Volleyligaen. Tætte og overraskende resultater i sæsonens løb, gjorde […]

Spot On

KOM HELT TÆT PÅ

Hovedsponsorer

sparnord-middelfart-300x110sparnord-middelfart-300x110kvickly-300x110  sparnord-middelfart-300x110          Midspar_logo.jpg-300x82

Copyright © 2023 · Middelfart Volley Klub · Log in