Det er ved at være en årlig tradition, at MVK i samarbejde med en af de lokale vinhandlere arrangerer smagning af noget lækkert alkohol. I år er vi gået i samarbejde med Vin-manden på Brovejen. Jesper (Vin-manden) er en meget farverig person, som har masser af gode historier i ærmet, så det borger for en super god oplevelse, når han d. 24. november sætter gang i weekenden med Gin og tonicsmagning i Lillebæltshallens cafeteria. Det koster 299,- at deltage (20% rabat, hvis man er medlem af MVK). For det kommer du til at smage forskellige gin, nogle cocktails, og så har Jesper altid noget hemmeligt lækkert med som en overraskelse. Vi kan afsløre, at det er noget rom. Du får gode specialpriser på aftenen, hvis du har lyst til at købe noget med hjem. Velbekomme og vel mødt. Tilmelding til jep@middelfart-vk.dk senest d. 20. november.
Kaffe, kage og 3-0 sejr
Herreelites første hjemmekamp i sæson 2017-18 var med Aalborg Volley på den modsatte side af nettet. Inden kampen havde klubben inviteret til en omgang kaffe og kage, hvor holdet blev præsenteret for de fremmødte af sportschef Jacob Petersen. Dette er et nyt tiltag i år, hvor klubben ifm. hjemmekampene vil lave nogle sociale tiltag, så spillere og fan/støtter får et nærmere kendskab til hinanden.
De 118 tilskuere i hallen fik en kamp, som i første sæt var totalt domineret af hjemmeholdet. Kun et lille udfald midtvejs i sættet gjorde, at sætcifrene ikke blev større end 25-15. Der var storspil på stort set alle pladsen, bla. kan man se, at de mange træningstimer begynder at gavne for den unge mandskab. Jacob Stein Brinck viste høj sikkerhed i sine server, der gav et højt servepres, som modstanderne havde problemer med at gøre noget ved.
I andet sæt kom Aalborg bedst fra start, og Middelfart hang lidt bagefter hele tiden. En timeout på et velvalgt tidspunkt midtvejs fra træner, Federico Fagiani, gav bonus, og herfra så Middelfart sig ikke tilbage og tog sætsejren med 25-18.
Tredje sæt viste atter stor klasse af MVKs spillere, som meget stabilt kørte sejren i hus med 25-19 og dermed en 3-0 sejr. MVK ligger i skrivende stund på en 3. plads efter Gentofte og Ishøj.
Nicholas Hunt blev atter topscorer, men de vundne point var godt fordelt på de fleste af spillerne.
Middelfart havde et godt servepres kampen igennem, og der blev fightet på alle pladser. De 118 tilskuere gav en god, hjælpende hånd undervejs, når spillerne fik lidt udfald.
Næste kamp er i Hvidovre d. 12. november. D. 16. november byder MVK Marienlyst op til dans kl. 20.00. I forbindelse med kampen bliver der arrangeret fællesspisning inden kampen. Nærmere info om dette arrangement følger her på siden og på facebook.
Næste seniorkamp er tirsdag d. 24. oktober i Lillebæltshallen kl. 20.45, hvor 2. division damer tager imod ØSVN. Der er gratis adgang til denne kamp, så kom i Lillebæltshallen og bak holdet op.
Hjernen, Supertalentet og Musklen
En ny sæson banker på døren. Det samme gør en ny cheftræner, et ansvarsivrigt supertalent og en bomstærk knægt fra New York, og sammen skal de være med til at indfri Middelfarts tårnhøje volleyambitioner.
Forfatter: Jakob Genz [Read more…]
Kaffe-kage og Ligakamp
Når Herreliga d. 22. oktober kl. 16.15 tager imod Aalborg Volley i Lillebæltshallen, afholder klubben kaffe-kage event inden kampen. Det sker kl. 15.00. Prisen er kun kr. 75,- og til den pris får du både kaffe-kage OG indgang til kampen. Hvis du vil deltage i den lille, hyggelige event, hvilket du jo naturligvis gerne vil, så skal du tilmelde til via mail på jep@middelfart-vk.dk senest torsdag d. 19. oktober kl. 12.00.
3-1 sejr i sæsonåbningen
Herre Elite vandt 3-1 over ASV Aarhus søndag d. 8. oktober og kan tage en debut-sejr til træner Federico Fagiani med Hjem fra Aarhus. Kampen startede meget nervøst for MVK’erne, som på et tidpunkt var bagud 6-16. Federico skiftede hæver og libero ud, og derefter kom der ro og stabilitet på holdet, som nåede op på 23-23, inden ASV tog første sæt. Resten af kampen så Middelfart-holdet sig ikke tilbage og vandt overbevisende de næste 3 sæt. Der var nærmest hjemmebaneopbakning til MVK, idet en stor del af tilskuerne heppe og klappede taktfast ned mod Middelfart. At holdet er gode til at bevare fokus beviste de i slutningen af 4. sæt, hvor damerne til den efterfølgende damekamp begyndte opvarmningen i hallen bag ASVs banehalvdel – altså lige i MVKs synsfelt. Iflg. statistikken for kampen scorede både Nicholas Hunt og Nikolaj Hjorth 14 point. Der må være noget magisk over det der “Niko”-navn.
- « Previous Page
- 1
- …
- 22
- 23
- 24
- 25
- 26
- …
- 32
- Next Page »