Med 17 sejre i 18 kampe har Middelfart været sæsonens mest vindende hold i Volleyligaen.

For lige at forstå systemet tager vi den en ekstra gang: i meget andet sport er det point før antal vundne kampe, der afgør, om man vinder rækken. I volleyball gælder det, at man kigger på antal vundne kampe før point, så en 3-2 sejr, der kun udløser 2 point til vinderen og 1 point til taberen (det er vel det tætteste, man kommer på uafgjort), er meget værd, da den bliver registreret som en sejr. Middelfart har haft tre 3-2 sejre i sæsonen og har dermed ”mistet” 3 point, men de 3 sejre er vigtigere. Hvis man kigger i tabellen, så har Gentofte 50 point mod Middelfarts 48 point, men da Gentofte kun har vundet 16 ud af de 18 kampe, så er Middelfart bedre i det regnskab og står som vindere af grundspillet.

Gentofte udtalte inden kampen mod Middelfart for en uge siden, at det var vigtigt for dem at vinde, for så ville de vinde grundspillet – det skete så ikke, da MVK vandt med 3-2. Fordelene ved at vinde grundspillet er, at man får en på papiret dårligere modstander i kvartfinalen, da man skal møde nr. 8 i ligaen fremfor nr. 7. Her skal Middelfart i lokalopgør den kommende lørdag i Odense og d. 10. marts i Lillebæltshallen mod DHV Odense. Og nu kommer en vigtig fordel: Da Middelfart – uanset hvem de møder i hele slutspillet – er bedst placerede mandskab, så får de fordelen af hjemmebane i en evt. ekstra kamp, fordi serien ikke afgøres i 2 hhv. 4 kampe.

Er det overraskende, at Middelfart vinder ligaen? Tja, det plejer at være Gentofte, der snupper den, men allerede i sæsonens første kampe kunne man se, at Middelfart havde fået sammensat et slagkraftigt mandskab, som hurtigt fandt hinanden under træner, Martin Stenderups, ledelse. Og på trods af corona og skader til nogle af holdets bærende kræfter i løbet af sæsonen, er det alligevel lykkes at holde momentum. Selv om truppen ikke er bred, er de ekstra kræfter, som altid står og tripper på chancen, klar når det gælder.

Da Middelfart ikke har verdens største grundlag at hente spillere fra, er det flot arbejde af sportschefen, Jacob Petersen, sæson efter sæson at finde spillere, der kan og vil sammen. Og lad det bare være sagt: Vi har ikke det største budget, og alligevel har Middelfart så godt et navn ude i volleyverdenen, at dygtige spillere som Irvan Brar, Jonathan Lopez, C.J. og Nicholas Mickelberry vil bruge et år af deres volleyliv i Middelfart. Der skal lyde en stor ros til ledelsen omkring holdet, som får det hele til at fungere.

Uden hjælp fra en flok frivillige, som stiller op kamp efter kamp og hjælper til med det praktiske, ville projektet ikke lykkes. Med fare for at glemme nogle navne, nævner vi blot funktioner, og I ved selv, hvem I er: Klargøring af hallen op til hver kamp, sekretærer, boldlangere, nummervender, trøjevask, billetindgang, programmer, speak og statistik. Er der glemt nogen, så klap herfra og klap lige jer selv på ryggen. Det er flot arbejde.

Sidst, men ikke mindst, skal der lyde en kæmpe tak til vores sponsorer. Uden jer ville intet at ovenstående kunne lade sig gøre. Tak, tak, tak.

Nu håber vi på et godt slutspil – og vi glæder os til at vise vores fantastiske sport og hold frem for hele byen.