• VI HAR ÅBNET OP FOR NYE SPONSORER! Skal dit logo på trøjen?
  • Kontingent
  • Klubtøj
  • Samarbejdspartnere
    • Netværk
  • Træningstider
  • Om MVK
    • Bestyrelsen
      • Organisationsdiagram
    • Værdigrundlag
    • Vedtægter
    • MVKs Venner
    • Klubbens historie
      • Tidslinje
      • Ligahold gennem tiderne
      • Landsholdsspillere gennem tiden
      • Ungdomsmesterskaber gennem tiderne
  • Kontakt

Middelfart Volleyball Klub

I luften siden 1964

  • Elite
    • Liga nyheder
    • Proportioner
  • Ungdom
    • Piger/Damer
      • KIDS 6-12 år
      • DU15: årgang 2006+2007
      • DU17: årgang 2004+2005
      • DU19: årgang 2002+2003
      • DU22: Piger/damer 1999-2001
    • Drenge/Herrer
      • KIDS 6-12 år
      • HU15: årgang 2006+2007
      • HU17: årgang 2004+2005
      • HU19: årgang 2002+2003
      • HU22. årgang 1999-2001
    • Ungdomspolitik
  • Senior
    • Dame 1 og dame 2
    • Herre 2
    • Mix-hold Motionshold
    • Proportioner
  • Kommende elitekampe
  • Aktivitetskalender

Beretning for Middelfart volleyball klub 2019/20

28/06/2020 By Leo

Klubben har gennemgået et meget anderledes år. Først og fremmest har COVID-19 også sat sine spor, da træning og kampe har været aflyst siden marts måned. Klubbens generalforsamling har også måtte udsættes og flere af arrangementerne som skal give indtægter er blevet rykket til senere i 2020 eller aflyst.

Vi kan dog også kigge tilbage på et Volley-ball år, som viste et stabilt medlemstal, en række nye tiltag blev igangsat og bestyrelsen har fortsat haft fokus på en sund økonomi i klubben – en økonomi som dog udfordres af COVID-19 fremadrettet.

Klubben har underskrevet aftale med Middelfart kommune som et partnerskab om fremme af Volleyball i folkeskolernes ældste klasser, herunder med fokus på Vestre skole og Lillebæltsskolen i første fase. I aftalen er det også fastslået at klubben sammen med samarbejdspartnere afholder beachvolley-stævne i 2021.

På børne- og ungdomssiden har der været gennemført træning, stævner og lignende. Her har flere forældre taget et flot ansvar – en stor tak fra bestyrelsens side!

Blandt andre nye tiltag er der taget initiativ fra medlemmerne til at motionsvolley dyster mod Strib motionsvolley. Vi kalder det en uofficiel kommunedyst, hvor vinderen modtager en vandrepokal. I første dyst endte Middelfart som vinderne og hjemtog pokalen – men vigtigst var hele engagementet og fællesskabet blandt spillere og medlemmerne. I øvrigt blev kampen live-streamet.

På herresiden har eliteholdet været igennem en sæsonopstart som ikke lignede tidligere opstarter. Træneren som klubben havde aftale med, dukkede aldrig op. I stedet trådte Jacob Petersen til som både træner og sportschef. Jacob har en god ballast i erfaring og kendskab, således at holdet kom godt igennem opstarten.
I løbet af sæsonen nåede holdet mange flotte sejre, men blev desværre stoppet af Gentoftes 2. hold i pokalen og Hvidovre blev stoppestedet i slutspillet – efter en tæt dyst i hver af kampene. Desværre gik et forstærket Hvidovre videre med 3-2 samlet i kampe.
Herefter satte COVID-19 en stopper for ligaen.

Årets spinningevent blev igen afholdt – denne gang på Nytorv foran cafe Mautitz og rådhuset. En placering som giver mere synlighed og mere stemning. Vi forventer gentagelse i 2020 – også gerne med mulighed for at kvindeholdet kan ”spinne” penge hjem til holdet.

Sponsornetværket har afholdt en række møder i løbet af sæsonen, for at danne netværk mellem vores lokale sponsorer og tætne kontakten til klubben. Vi ser at potentialet kan være endnu større end i dag, således endnu flere kommer ombord i fremtiden.  

På damesiden har 2. divisionsholdet gjort et fornemt arbejde. Deres spil og resultater har resulteret i status som 1. divisionshold når den nye sæson starter op.

I Bestyrelsen er vi meget indstillet på at fremme både herre- og damesiden. Men også på talentarbejdet med vores unge mennesker – deraf også kommuneaftalen med Middelfart kommune.

Omtalemæssigt har vi også forsøgt at lave lidt anderledes tiltag. Således havde klubben en klumme i melfarposten om lokale fællesskaber. Vi har også været meget på facebook i forbindelse med kampe, podcasts og lignende.

En stor tak skal lyde til alle vores frivillige som stiller op ved træning, kampe, stævner og arrangementer. Klubben ville slet ikke være det samme uden jer!
En stor tak til sponsorerne som bestemt gør, at klubben har mulighed for at være synlig i Volley-Danmark.

En stor tak skal også lyde personligt fra mig til hele bestyrelsen for arbejdet igennem 2019-20.  

Skrevet i: Category #1, December, Featured, Forside, Uncategorized

Anbefalinger ift. Corona-virus:

07/03/2020 By Leo

Stop med at give hånd i hallerne.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens og Statsministeriets nye anvisninger og råd til at begrænse smittespredning af Corona-virusset, opfordrer Volleyball Danmark til at suspendere alle håndtryksprocedurer i forbindelse med kampe og stævner.

I de officielle råd til at forebygge smitte af Corona-virus anbefaler Sundhedsstyrelsen pr. dags dato følgende:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Vær opmærksom, når du er på steder med tæt kontakt til mange mennesker

I volleyball er det en standardprocedure at give hånd til modstanderhold og dommer både før og efter kampafvikling. Dette skal nu helt undgås. Volleyball Danmark anbefaler at man i stedet hilser og siger ”tak for kampen” med et nik.

Derudover anbefaler vi, at man løbende holder sig opdateret på følgende sider – især hvis man har kamp- og/eller stævneaktiviteter i den kommende tid:

  • Coronasmitte.dk, her finder du en meget udførlig Q&A
  • Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk 
  • Styrelsen for Patientsikkerhed: www.stps.dk
  • Statens Seruminstitut: www.ssi.dk
  • Udenrigsministeriet: www.um.dk (rejsevejledninger)

Hvis man er kampe- eller stævnearrangør, kan man med fordel printe disse plakater med gode råd fra Sundhedsstyrelsen, så alle bliver mindet om anbefalingerne.

Med venlig hilsen | Best Regards

Volleyball Danmark

Skrevet i: Category #1, December, Featured, Forside, Uncategorized

Lidt fra sportschefen og det forestående slutspil

10/02/2020 By Jacob E. Petersen

Meget rimeligt, så er jeg blevet spurgt, om jeg kunne skrive et par linjer omkring Ligaholdet her inden det forestående slutspil! Jo da, det vil da rigtig gerne oplyse lidt omkring, nu hvor et spændende slutspil nærmer sig!

Ligaholdet har været pænt udfordret undervejs i sæsonen! Det startede med at vores ansatte Headcoach fra Peru blev syg og måtte melde fra, hvorfor jeg overtog som vikar efter aftale med klubben! En stor og travl opgave med 2 kasketter, men heldigvis også efter aftale med klubben, som arbejdsmæssigt kunne give mig fri om tirsdagen, for at have mere tid til arbejdet omkring holdet. Dog med det forbehold, at jeg konstant arbejder videre på at finde gode løsninger til holdet, heri også coach-gruppen. Det gik sådan set fint, lige indtil der kom flere skader på holdet samtidig, og hvor der desuden var personlige forhold som spillede ind på flere af spillernes aktive deltagelse. Dette betød bl.a. at Gabriel Molino endte med at tage tilbage til Brasilien af her i midten af januar, og at unge Frederik Reilev har været ude med en langtidsskade! Alt sammen noget som gør arbejdsbetingelser svære og har påvirkning på præstationen! 

Glædeligt har vi dog haft en tilgang i form at den tidligere MVK’er Nikolaj Vang, som er tilbage i den blå trøje, efter et ophold i DSIO Odense. Vi håber, han kommer i kampform, så han kan spille med holdet. Og stor velkommen til Nikolaj!

“Med forbehold, forudsat de forventede resultater!”

Nu er situationen imidlertid, at vi lander på en godkendt 3.-plads i grundspillet, hvor vi i kvartfinale-systemet skal møde nr. 6 i rækken. Her befinder Hvidovre sig. Et hold i klar fremgang, som desuden er blevet forstærket med et par spillere hen over julepausen! Derfor venter en meget svær opgave i kvartfinalerne (tidspunkt udsendes snarest), hvilket jeg anser for et åbent opgør, der kan blive uhyggeligt spændende! Men jeg vælger at tro på holdes kvaliteter, som jeg også mener, at vi har vist i sæsonen. Når vi har spillet godt, har det virkelig set godt ud 😉  Dog kan de større udslag, i form af manglende stabilitet på holdet, godt give panderynker, som trækker langt ind i huden og ligefrem danner skygger! Disse panderynker vil vi meget gerne springe over, når vi nu støder ind i Hvidovre her i kvartfinalerne! Hvilket jo som så afgør om vi atter med med i Top 4 spillet om DM, eller om der skal spilles om de mere sekundære placeringer!

Så kære fans og publikum! Kom og bak holdet op til de vigtige kampe, lav støj og hjælp holdet.

Mange hilsner til jer alle!

Jacob E. Petersen

Sportschef og coach. 

Skrevet i: Category #1, December, Featured, Forside, Uncategorized

9-1

03/11/2019 By Leo

Herre Elite har haft et travlt program

Herre Elite har haft et meget travlt program de seneste dage, og de har klaret strabadserne med bravour: Torsdag gik det ud over VK Vestsjælland i Korsør, da MVK vandt med 3-1. Anfører Jeppe Tryggedsson blev topscorer med 16 point.

Fredag, mindre end 24 timer efter sejren over Vestsjælland, var det hjemme i egen hule i Lillebæltshallen, hvor modstanderen var Ishøj. De blev sendt tilbage til hovedstaden med et 3-0 nederlag. Sigurd Varming var vestfynsk topscorer med 14 point.

Søndag var Herre Elite i Hvidovre, hvor det ligeledes blev til en 3-0 sejr til fynboerne, så det samlede resultat efter den hektiske omgang er 9 point på kontoen og 9-1 i sætcifre. Sigurd Varming var atter topscorer med 17 point.

Middelfart ligger nu på 3. pladsen i Volleyligaen med 15 point for 6 kampe forud for kampen på lørdag d. 9.november kl. 15.15 i Lillebæltshallen, hvor den står på Det Fynske Lokalopgør mod ligaens nr. 4, Marienlyst (13 point for 7 kampe), som har en del tidligere MVKere på holdet. Marienlyst tabte deres seneste kamp til bundholdet Amager, men man kan aldrig være sikker på, hvilket hold Marienlyst kommer med, da de har en aftale med Beachvolley Danmark og låner spillere herfra. I den seneste kamp manglede Marienlyst mindst 2 af deres bedste spillere.

Skrevet i: Category #1, December, Featured, Liga, Uncategorized

Juleafslutning – ungdomsafdeling

12/12/2018 By Jacob E. Petersen

IMG_4294 IMG_4293

Tirsdag den 11. december holdt vi juleafslutning for alle ungdomshold i MVK.

Vi havde inviteret forældrene til at deltage i en turnering sammen med spillerne, og vi
havde 12 hold med 4-5 spillere på hvert hold igang. Alle hold spillede 5 kampe og til sidst
spillede vi en finale mellem de to bedste hold.

På billederne ses alle deltagerne der hepper på holdene i finalen, samt det samlede
finalehold.

Skrevet i: Featured, Klubnyheder, Uncategorized

  • 1
  • 2
  • Næste side »

KOMMENDE AKTIVITETER

  1. Herre Elite: MVK vs. Gentofte

    21. januar @ 20:00
  2. Herre Elite: Nordenskov vs. MVK

    27. januar @ 20:00
  3. Herre Elite: ASV Elite vs. MVK

    30. januar @ 16:00
  4. Final 4 semifinale: MVK vs. Vestsjælland

    6. februar @ 14:00
  5. Herre Elite: Aalborg vs. MVK

    11. februar @ 20:00

Se alle Begivenheder

Liga Nyheder

Det nye Liga hold

Spot On

Kidsvolley holdene har succes

MVK havde to Level 3 hold med til stævne i Odense og de to hold endte med at spille finale mod hinanden - godt gået drenge ! … [Læs videre...]

KOM HELT TÆT PÅ

Facebook By Weblizar Powered By Weblizar

Hovedsponsorer

sparnord-middelfart-300x110sparnord-middelfart-300x110kvickly-300x110  sparnord-middelfart-300x110          sportmaster-300x110 Midspar_logo.jpg-300x82

Copyright © 2021 · Middelfart Volley Klub · Log ind