PAOK Thessaloniki venter i 2 opgør i Challengecup.
For første gang i 20 år er Middelfarts bedste herrehold atter at finde i det gode selskab, der skal spille europæisk volleyball. D. 25. juni blev det afgjort ved lodtrækning, at der skal spilles 2 kampe mod græske PAOK Thessaloniki.
Den første kamp er i Lillebæltshallen onsdag d. 10. november, og returkampen spilles i Thessaloniki onsdag d. 17. november.
PAOK blev i den forgangne sæson nr. 4 i den græske A1 Liga og nr. 3 i pokalturneringen.
Middelfart kvalificerede sig til CEV Challenge Cup ved at vinde pokalmesterskabet først på året, og sidenhen blev det til en 2. plads i grundspillet og en bronzeplads i slutspillet.
”Vi er utroligt glade for og stolte over igen at skulle spille europæisk volleyball. Klubbens historie er fyldt med gode minder fra deltagelse i Europa Cup turneringen, bl.a. i slutningen af 70’erne og senest i 2001, hvor vi havde græske Aris Thessaloniki på besøg,” fortæller sportschef i Middelfart VK, Jacob Petersen.
Læs mere om PAOK på dette link